Hvad får murerne ud af at være med?
Vidensdeling handler også om at turde fortælle om, hvad der indimellem går galt. Det er noget af det, som murerne bruger netværket til. En af dem er murermester og aut. kloakmester ved Egely Murerforretning, Kim Anders Roager Nielsen: ”Jeg bruger Alfix Pro Club netværket til at finde ud af, hvad der er af faldgruber og til at lære om de nye ting, der kommer. Det er rigtig fedt, at der kommer én ind og fortæller om faldgruber. Og det er rart at snakke med andre murerkolleger om, hvad der sker, når vi oplever noget går galt”.
De faldgruber, der kom under lup ved de netop afholdte arrangementer, er risiko for skader i forbindelse med facadearbejder, blandt andet ved et fagligt indlæg af Jørgen Nymark Klavsen, seniorspecialist hos OBH Rådgivende Ingeniører A/S. Et emne, der blev snakket videre om på et mere uformelt plan under aftensmaden.
Hvad er formålet med netværket?
”Formålet med Alfix Pro Club er at klæde mureren og flisemureren bedre på til deres mange projekter. I uformelle og hyggelige rammer kan folk netværke og blive klogere med det sigte at levere endnu mere professionelt håndværk til branchen”, fortæller Mikael B. Noe, der er teknisk projektleder hos Alfix. Initiativet opstod med det sigte at videns dele med andre i branchen, hvor det at samle både murer, rådgiver og tekniker er et format, som kan noget særligt.
Hvad skal det handle om næste gang?
Faldgruber og det at undgå reklamationer er et gennemgående fokus i de faglige indlæg ved Pro Club møderne. Men hvad skal det ellers handle om næste gang? Det spørgsmål er klubmedlemmerne med til at bestemme svaret på. Blandt de forslag, der er kommet fra murerne indtil nu, er temaer om designgulve, flydespartel, fliseklæbere og forskellige primertyper.
Programmet for de næste møder er i støbeskeen nu, og hvis du ønsker indflydelse, så snak med en af dem du kender fra Alfix eller giv input direkte til Mette, som koordinerer Pro Club aktiviteterne (e-mail: mkh@alfix.dk / mobil: 24446705). Måske har du en konkret problemstilling/case, som er interessant at få belyst? Hvor opstår udfordringerne? Det er ikke nødvendigvis på produktniveau men kan også handle om hele systemløsningen, garanti, kvalitetssikring, krav til dokumentation og bæredygtighed og lign.
Næste Pro Club-tour forventes at være i november 2022, hvor vi igen kommer rundt i landet. Er du murer på Bornholm? – så sæt kryds i kalenderen den 15. september, hvor Alfix Pro Club teamet kommer på besøg på øen.
Vil du med i klubben?
Det er gratis for alle murere at tilmelde sig klubben. Tilmelding kan ske på siden her!