En nomineringskomité, bestående af 13 eksperter inden for branchen valgte Alfix som vinder af den eftertragtede miljøpris. Der var royale lykønskninger, da H.K.H. Kronprins Frederik tirsdag middag overrakte Byggeriets Miljøpris til virksomhedens marketingchef, Anders Bertelsen Toft:
”Vi er stolte over at vinde Byggeriets Miljøpris. Alfix har i mere end 10 år haft klare ambitioner om at mindske vores miljøpåvirkninger og skabe gode rammer for arbejdsmiljøet for eksempelvis håndværkerne og personalet hos forhandlerne. For os er det vigtigt at udvise ansvarlig styrke i alle aktiviteter, og så er det dejligt at modtage denne flotte anerkendelse for vores arbejde”, siger Anders Bertelsen Toft.
En stor tak skal lyde til alle, som besøgte Alfix standen på årets TUN BYG messe.