Mette Hesel Sørensen sidder serviceminded klar i Alfix-administrationen / intern salg.
- Beskriv kort din afdeling og jeres arbejdsfunktioner:
”Det er oftest én af os i administrationen, du møder, når du kontakter Alfix telefonisk, eller når du besøger administrationsbygningen og kontoret i Kolding.
Er din henvendelse ordrerelateret, bliver du hos os i internt salg. Ellers sluser vi dig videre til en salgskonsulent, en kollega i service-teknisk afdeling eller en af de mange øvrige Alfix-medarbejdere”.
- Hvilke opgaver varetager du i administrationen/ordremodtagelsen?
Sammen med kollegaerne i administrationen sørger jeg i samspil med lager og produktion for, at din ordre bliver sat i værk, så den kan afhentes af en transportør og leveres på den ønskede lokation i Danmark, Sverige eller Norge.
- Hvornår er arbejdsdagen særligt god?
En god dag starter allerede udenfor Alfix i mødet med leverandørernes lastbiler, der er i fuld gang med at fylde de mange siloer med råvarer.
Inden jeg når min arbejdsstation på kontoret, går min vej gennem produktion og lager, hvor poserne triller ud på produktionsbåndet og dagens ordrer pakkes – det tegner godt :-).
Kontakten med kunder og kollegaer i højt humør, samt ikke mindst en fyldt ”ordrebog”, fuldender dagen!