Velkommen til Alfix’ hjemmeside. Det lader til at din browser er forældet og ikke understøttes af vores side. Vi anbefaler at bruge en af følgende browsere for en optimal brugeroplevelse: Google Chrome, Mozilla Firefox, Microsoft Edge eller Apple Safari

November 2018

image

Alfix har vundet flot erhvervspris!

Mandag d. 29.10 vandt Alfix en tema-pris ved uddelingen af Årets Ejerleder 2018 i Sydjylland.

Prisoverrækkelsen fandt sted hos PwC i Vejle, og bag prisen står PwC, Dansk Erhverv og Nykredit. Valget faldt på Alfix A/S - den familieejede Kolding virksomhed, der siden 1963 har udviklet, produceret og markedsført produkter til byggeriet i Norden.

"Vi er naturligvis stolte og glade for den flotte pris som regional temaprisvinder med Tillid som overskrift, og vi sender nomineringskomiteen en stor tak", lyder det samstemmende fra Torben Carstensen Toft og Anders Bertelsen Toft - ejerlederne i Alfix.

At det mangeårige arbejde med værdier som Troværdighed (tillid) og Ansvarlighed bemærkes eksternt er en særlig glæde for ejerne, da værdierne spiller en helt central rolle for Kolding virksomhedens forretningsmæssige fundament.

"Vores erfarne, kompetente og loyale medarbejdere mener vi er årsagen til, at prisen lander hos os i Kolding. Uden medarbejdernes enorme indsats, engagement og dygtighed – intet Alfix", fortsætter Torben og Anders.

Ifølge Alfix ejerne skal der også sendes en velmenende tak til de dygtige samarbejdspartnere som leverandører, kunder, slutbrugere og andre, der har fået Alfix til at leve gennem mere end 55 år. Langvarige relationer baseret på tillid i hele værdikæden er af afgørende betydning for bæredygtigheden af virksomheden.

Med prisen følger en finaleplads til landskåringen i København, som finder sted d. 8.11.2018. Her er Alfix oppe imod et spændende felt af temaprisvindere fra alle landets 7 regioner.

Læs artikel på Building-Supply

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Her har du mulighed for at tilmelde dig Alfix Nyhedsbrev. Du vil modtage 4 årlige nyhedsbreve.